Menu:
Forside
Pladsoversigt
Pladsoplysninger
Reersø
Laden selskabslokale/Cafe
Aktiviteter
Priser
Tilbud
Nyheder
Online
booking
Kontakt

Medlem af DK-CAMP
Copyright © Reersø Camping 2007
|
Historien om Reersø
Halvøen Reersø, har en på alle
måder særpræget natur. Det bedste
indtryk får man ved en spadseretur rundt,
ca. 9 km.
Mod øst (Sjælland) er der de tre
dejlige vådområder, Flasken, Skiften
og Vejlen med vadefugle, ænder og en interessant
flora.
Mod vest er der høje klinter - og det er
afgjort et særdeles godt sted for lystfiskere.
Af og til kan man med lidt held fange en laks,
som er flygtet fra lakserier ved Musholm.
Som navnet siger var Reersø tidligere en
ø, som i tidens løb er vokset sammen
med Sjælland, og den første rigtige
vejforbindelse blev lavet i 1852.
Når man passerer S-svinget ud for klinten
på Dalby Hals, er man på Reersø,
og lidt længere fremme møder man mindestenen
for Thorkild Gravlund, øens forfatter, initiativtager
til flere ting, som senere omtales.
Allerede inden man når mindestenen, har
man over Vejlen kunnet se landsbyen i hele sin længde
fra Kirkebakken i nord til havnen i syd.
Et stykke efter Gravlundstenen ligger på
venstre hånd, ca. 150 m fra vejen, et stråtækt
fårehus. Det blev i 1992 renoveret, og fungerer
som et picnic udflugtssted med bord og bænk.
Fra fårehuset er der en fantastisk udsigt
ud over Reersø, Vejlen og Dalby Hals. Sti
derud til, samt god P-plads.
Nordkysten, som har de bedste badestrande på
Reersø, er et stort fritidsområde med
mange sommerhuse.
Det første man lægger mærke
til, er kirken, som blev bygget i 1903-04. Inden
da var landsbyens kirke, Kirke Helsinge kirke. At
man ønskede sin egen kirke kan følgende
lille begravelsesbeskrivelse måske forklare:
Man mødtes om morgenen, og seks karle sendtes
i forvejen med mad og brændevin til ringeren
i Kirke Helsinge. Liget og følget kørte
ad den gamle vej langs tangens nordkyst til Dalby
Bakke. Når vognen var nået hertil, begyndte
klokkeren i Kirke Helsinge kirke at ringe, og hele
resten af vejen bar man kisten. Efter begravelsen
samledes man i hjemgården til begravelsesgilde,
hvor der serveredes risengrød, klipfisk,
øl og brændevin - og det kunne jo nok
være tiltrængt.
Den 23. juni 1801 købte gårdmændene
sig fri af Helsingegården for 12.936 Rdl.
som følge af Stavnsbåndets ophævelse
i 1788, og mindestenen nord for kirken, markerer
200-året.
De 16 små sten omkring mindestenen hentyder
til de 16 gårde ( hvoraf campingpladsen er
den ene af gårdene), der var i landsbyen dengang.
Iøvrigt vil en fodtur rundt i den gamle del
af Reersø by give et godt indtryk af en landsby
omkring år 1800 - for de gamle gårde
og huse ligger der næsten alle endnu.
På hjørnet, hvor Skansevej og Strandvejen
skiller (ved indkørseln til campingpladsen),
står "Margrethestenen". Også
her var Thorkild Gravlund med, så man i 500
året for Dronning Margrethe den I's død
kunne ære hendes minde - og hvorfor så
det?
Engang Dr. Margrethe I sejlede igennem Storebælt,
gik skibet ned p.g.a. et uvejr. Dronningen reddede
sig dog i land og gik til en gård, som endnu
idag kaldes "Dronningegården". Hun
blev vel modtaget af gårdmanden, Hans Hansen
- som man tog mod fremmede der kom til øen.
Gårdmanden skulle et par dage senere til Kalundborg
med et læs brænde, og således
kom Dronning Margrethe I til Kalundborg Slot. Som
tak for gæstfriheden hos øens fattige
befolkning fritog hun dem for tiende og andre udgifter,
og disse privilegier er sidenhen blevet bekræftet
af de efterfølgende konger.
Hun gav også gårdene hver et stykke
jord til græsning på Ornum Enge, så
derfor en mindesten for Dronning Margrethe I.
Lidt hen ad Skansevej, lige efter campingpladsen,
ligger Reersø Museum (også Thorkild
Gravlunds idé) men fortsætter man i
stedet for ad Strandvejen, kommer man til Reersø
Havn - bygget i 1914.
Virksomheden Musholm Lax A/S som ligger på
havnen, har et havbrug med opdræt af regnbue
laks - iøvrigt et af de største lakseopdræt
i Danmark. Selve opdrætningen foregår
ca. 5 km fra kysten - tæt ved øen Musholm.
Der er et fiskeudsalg på Reersø Havn
om sommeren.
|
|